Frederik Theodor Wilhelm Grundtvig

  Generelle notater:

Frederik Theodor Vilhelm Grundtvig junior var discipel på Fredericia Løve Apotek fra august 1854 og tog farmaceutisk kandidateksamen i 1859. Arbejdede herefter i Sakskøbing og København (Christianshavns apotek, Frederiks apotek og Svane apotek). Den 1. juli 1870 overtog F. G. junior Sakskøbing Apotek for en købesum af 41.000 Rdl. Bevillingen udstedtes 27. sep 1870. Han forbedrede apoteket betydeligt, og anlage en tilliggende lyst- og frugthave. Fra 1871 til 1900 var F.G. junior byrådsmedlem i Sakskøbing for højre, med en afbrydelse på tre år. Derudover var han medlem af en række bestyrelser. Den 1. januar 1879 overtog den næste apoteket. Købesummen var 130.000 kr.

Blev udnævnt ridder af Dannebrog d. 27. januar 1915. Begrundelse: "1870-79 apoteker i Sakskøbing, fra 1878 tillige bankbestyrer; fra 1879 udelukkende i banken, hvor han endnu i sin høje alder varetager sin gerning med stor dygtighed". Han afleverede i den anledning en levnedsbeskrivelse:

"levnedbeskrivelse for bankbestyrer , forhenværende apoteker Frederik Theodor Vilhelm Grundtvig i Sakskøbing, som under 27. januar 1915 allernådigst undnævntes til ridder af Dannebrog.
I henhold til beordret indsendelse af mit livs væsentligste knyttepunkter meddeles følgende.
Født 19. april 1839 i Sakskøbing.
Søn af derværende apoteker Friederich Theodor Vilhelm Grundtvig og hustru Fanny Elline Anette født Schierning. Undervisning af huslærer i hjemmet og særskilt af andre lærere i sprog m. m.
I Juni 1854 præliminær eksamen.
Fra 1. august 1854 discipel paa Fredericia apotek.
19. april 1858 pharmaceutisk medhjælper eksamen.
8. juli 1859 pharmaceutisk kandidat eksamen.
Derefter 1 år i tjeneste paa Sakskøbing apotek.
Derefter 5 år i tjeneste på apoteker i København
Atter i tjeneste paa Sakskøbing apotek, som jeg købte 1870. Samtidig med overtagelsen betroedes mig bestyrelsen af den i Sakskøbing værende afdeling af Lollands spare- og lånebank, nu optaget i landmandsbanken.
Da apotekets og bankens stigende omsætning forbød at beholde begge virksomheder samtidig, valgte jeg fra 1879 at afhænde apoteket og alene at beholde bankafdelingen, den jeg endnu leder med fornøden medhjælp.
Kort efter apotekets overtagelse indgik jeg i ægteskab med Ida Vilhelmin født Bentsen af København, der endnu lever, efter alderen ret rask og nogenlunde rørig, som jeg selv. I ægteskabet har vi 2 børn levende (1 barn døde som ganske lille), nemlig en datter, gift med provst Jungersen i Halsted ved Jyllinge, og en søn, gift i Bergen. (Første har 2 sønner, 3 døtre, sidste 1 søn og 1 datter).
Kaster jeg et blik tilbage på de mange år min erindring rækker, og jeg husker godt fra tidligste tid, er der i udviklingen også for vort lille samfund her sket en forunderlig omvæltning i alle forhold. Et par eksempler vil belyse dette.
Før krigen 1848 var al handel herfra bundet til Hamborg, Kiel og Lybæk, der næsten var enerådende. Ugentlig kom der småskibe med varer fra disse byer, højst sjælden fra København. Når undtages noget korn fra herregårdene og lidt smør samt af og til en flok merinos får, de var på moden dengang, var der ingen videre produkter at afhænde. Jagterne gik tilbage med returgods eller i ballast, når man ikke var så heldig at have samlet en last aske, der brugtes så at sige kun træ som brændsel, eller et tåleligt kvantum af de gamle tykke ruder, der efterhånden afløstes af bedre vinduesglas. Asken og skårene var efterspurgt til glasværker i Holsten. Under og efter krigen gik al handel herfra over København.
I hygiejniske henseende var Lolland berygtet for sin malaria, 'den lollanske feber', der optrådte som hverdags, 2 dags, 3 dags eller måneds feber, og hærgede befolkningen slemt. Ved markeder eller andre lejligheder, hvor folk strømmede sammen, så man midt i den varmeste sommertid mange mennesker, svøbte i tætsluttende lange uldne kofter med feberens uhyggelige mærker over sig. Nu, efter afvanding og intensiv opdyrkning, kendes feberen næsten ikke. Fattigdom og usselhed på alle områder var dengang norm på landet mellem bønder og arbejdsklasse, nu er gårde og huse pyntelige, befolkningen overalt sund og velstående, hjemmene hyggelige. Urenlighed eller dårlig pleje af folk og kreaturer tåles ikke, alt har et tiltalende og lyst præg. Byen selv havde dengang også fattige kår, ingen gadebelysning, ingen ordentlige brønde, dårlige veje og knapt med penge. Nu står der 5 millioner sparepenge fra by og omegn alene her, byen har gasværk, og elektricitet i hvert hus, også alle nabosognene har det, der er vandværk, kloak overalt, mange tidssvarende bygninger, sukkerfabrik tæt ved, livlig handel med gode færdselsforhold via havn og bane samt et vidt forgrenet telefonnet.
Denne hurtige udvikling har for mit vedkommende haft den største betydning, idet mine økonomiske vilkår har været tilfredsstillende, hvortil kommer, at jeg, det være sagt i største beskedenhed, har den glæde, at mit arbejde, der har grebet ind i de fleste af byens og omegnens forhold, er belønnet med mine medborgeres venskab og tillid, for hvilket jeg ikke kan være forsynet taknemlig nok.
I lidt over 26 år har jeg således været byrådsmedlem, formand i forskellige udvalg og ved flere lejligheder byens repræsentant.
I 6 år var jeg fungerende formand for højreforeningen i Maribo amts 3. valgkreds, lensgreve Raben-Levetzau var den egentlige formand.
I en årrække har jeg været repræsentant og næstformand for stiftets og langelands købstæders brandforsikringsselskab for rørlig ejendom, endvidere virksom ved dannelsen 1889 af byens og omegnens telefonselskab, for samme indtil selskabet optoges af stifts telefonselskabet. Foruden flere betroede hverv, fra oprettelsen 1880 livsvarigt bestyrelsesmedlem af skræddermester H. Petersens og Hustrus legat her og ligeledes livsvarigt bestyrrelsesmedlem af det d. 14. maj 1913 stiftede 'kong Frederik d. 8.'s mindelegat for trængende i Sakskøbing, der er unden jævn god vækst.
Sluttelig må jeg bede om tilgivelse for, at min fremstilling er blevet vidtløftigere, end den først var påtænkt og vel sagtens burde være.
Den foreskrevne edsfæstelse vedlægges. Et fotografi skal blive eftersendt, såsnart det foreligger.
Sakskøbing d. 4. februar 1915.
Allerærbødigst Fr. Grundtvig"
^231,232

  Begivenheder i hans liv:

• Erhverv: Apoteker senere bankbestyrer.

• Titel: Ridder af Dannebrog, 27 Jan. 1915.

Frederik blev gift med Ida Wilhemine Bentzen, datter af Lorentz Bentzen og Caroline Marie Pedersen, den 7 Sep. 1870 i Helligånds kirken, Sokkelund, København.²²⁸ (Ida Wilhemine Bentzen blev født den 27 Apr. 1846 i Vor Frue, Sokkelund, København ²³³, døbt den 29 Maj 1846 i Vor Frue, Sokkelund, København ²³³ og døde den 6 Aug. 1926.)